Principper for samarbejdet mellem Øster Snede Børnehus og hjem
- Vi mødes menneske til menneske i gensidig respekt for forskelligheden i pædagogprofessionen og forældrerollen
- Vi er fællesansvarlige for at samarbejdet fungerer, og orienterer hinanden vedrørende forhold som vurderes at være væsentlige for barnets trivsel
- Vi bruger et pænt og sobert sprog, og taler positivt om hinanden og Øster Snede Børnehus
- Vi siger goddag og farvel til hinanden
- Vi siger, hvad vi har brug for
- Vi er fælles ansvarlige for det gode børnemiljø i Øster Snede Børnehus
- Vi giver alle børn mulighed for deltagelse i mangfoldige fællesskaber, og arbejder med ”Fri for Mobberi”
- Vi griber ind i børnenes konflikter, hvis vi vurderer et behov herfor, samt i tilfælde af farlige situationers opståen
- Vi anerkender alle følelser. Hvis vi oplever børn, som er kede af det, ikke får den fornødne opmærksomhed og trøst, retter vi henvendelse til en medarbejder
- Vi deltager aktivt i hverdagen, samt ved møder og arrangementer
Stinne, Øster Snede Børnehus 2025